Kalundborg forsømmer totalt at gøre sig attraktiv for nye tilflyttere

I grunden er jeg ikke overrasket. Den kommune i Danmark, som står til at få mest ud af Novo Nordisks enorme fremgang og succes, dumper totalt på Dansk Industris nye rangliste, når det gælder sportsgrenen, som hedder erhvervsvenlighed. Kalundborg indtager en 79.-plads ud af 91. Man får næsten lyst til at gnide sig i øjnene, når man læser nyheden. »Men det er typisk nogle ret små virksomheder, der svarer på undersøgelsen,« siger borgmester Martin Damm (V). Okay … Umiddelbart vil man tænke, at selv små virksomheder en dag kan vokse sig store, især hvis de ikke stoppes af kommunens bureaukrati og fodslæbende sagsbehandling, som er grunden til den dårlige karakter. I foråret 2023 skrev jeg om Kalundborg som et skrækeksempel på åndelig fattigdom her i avisen. Det faldt selvsagt ikke i god jord hos Martin Damm og enkelte lokale politikere. Men det er trods alt dem, der har ansvaret for, at en smuk, gammel by er blevet kulturelt misligholdt igennem mange år. Én mente, at det var svært at etablere et kulturliv i Kalundborg, fordi det er en gammel arbejderby. En anden spurgte mig: Hvad mener du, at vi skal skære ned på i stedet for et bedre kulturliv? De ældre, de syge, de arbejdsløse eller skolerne? Jeg måtte jo forstå, at der absolut ingen penge er i Kalundborg til andet end det absolut mest nødvendige, og at de mange millioner, som man forestiller sig, Novo Nordisk betaler for sin gigantisk store beliggenhed i kommunen, går direkte til den danske stat! Weekendavisen og Politiken har da også i det seneste år skrevet om Kalundborg, for hvornår kommer Kalundborg op på et niveau med havnebyer som Holbæk, Roskilde, Køge og Helsingør, som har en befolkningstilvækst uden lige? Nu er byens eneste hotel tilmed lukket. Kalundborgenserne vil gerne arbejde for at få mere kunst og kultur, men der er ingen penge, får de konstant at vide fra politikerne. Og fordi byens borgere med Novo Nordisks høje lønninger tjener godt, har Kalundborg i år mistet 60 millioner fra det offentlige udligningssystem. Det er jo ikke så godt. Selskabsskat strømmer til Glædeligt er det derfor at kende den tidligere øverste direktør i Skat, Ole Kjær, som ved noget om selskabsskat. For så kan man få lidt syn for sagn. For faktum er, at Kalundborg er den kommune på Sjælland (uden for København), som i 2024 suverænt modtager markant flest penge retur fra staten, nemlig cirka 233 millioner kroner, i selskabsskat, hvoraf de cirka 198 millioner kroner er som filialkommune – herunder for Novo Nordisk og Novonesis. Det gør Kalundborg til den suverænt største modtager af selskabsskat i hele Region Sjælland. Næststørst er Roskilde med i alt 128 millioner kroner. Faktisk er det sådan, at hvis vi ser bort fra hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg og Odense, så er Kalundborg den kommune, der i 2024 modtager det næststørste selskabsskatteprovenu lige efter Billund, der huser LEGO. Afregningen for 2024 sker ud fra skatten i 2021, hvor Novo Nordisk vel kun fyldte halvdelen af, hvad virksomheden kommer til lige om lidt. Fordelingen af pengene mellem kommunerne er ikke styret af størrelsen på en virksomhed som for eksempel Novo Nordisk med hovedkontor i Gladsaxe. En virksomheds skattebetaling fordeles efter lønudbetaling til medarbejdere i de kommuner, hvor virksomheden har afdelinger. Skal man så i Kalundborg basere sine driftsudgifter på indtægter fra selskabsskatten? Nej, for der kan være store udsving i selskabsskatteprovenuet i kommuner, som huser større filialer. Og i store internationale selskaber som Novo Nordisk og Mærsk kan der forekomme store skattemæssige reguleringer. Man kan derimod benytte de gode år til at få nedbragt kommunens gæld (Kalundborg har næppe megen gæld!), og man kan vælge at investere i fremtiden. Tiltræk børnefamilierne Det der med fremtiden er temmelig vigtigt. For det er jo her, at Kalundborg by skal blomstre og være det mest attraktive sted at bo især for de unge børnefamilier, som skal sikre de næste generationer i byen. Hvor de kommunale tilbud som for eksempel skolerne og fritidsaktiviteterne er så attraktive, at det er helt misundelsesværdigt. Samt hvor man fra politisk side sikrer en økonomi til kulturtilbud ud over den femtårnede kirke, som en fond for øvrigt betaler for at få restaureret, den gamle Højby, som er private boliger, og landskabet på Røsnæs. Hvis en by skal udvikle sig og tiltrække børnefamilier, skal man skabe et indbydende miljø og en aktiv bymidte, som rækker ud over det hushjørne, hvor SKØL Brygkompagni har formået at sætte liv i gaden. Og hvor Asgers Fisk nede på havnen heldigvis nu udvider med en indendørs bistro, tagterrasse og bar. Begge forretninger er skabt af unge, dynamiske folk, som ser muligheder. Til gengæld er mange huse i byen ejet af ejendomsinvestorer, som ikke bor der selv, og som umiddelbart ikke har en kærlighed til byens forskønnelse. Det præger en by, når huse ikke vedligeholdes, og butikker står tomme. Så spørgsmålet er, hvad de større provinsbyer egentlig gør for at tiltrække nye borgere? Mange mennesker søger ind imod de store byer trods det, at arbejdspladserne placerer sig et godt stykke uden for byerne. Vi investerer derfor rigtig mange penge i infrastruktur for at løse den pendling, der er et resultat af, at virksomheder ikke ligger samme steder, som folk bor. Er det en ond cirkel? Vi bruger således kommunale midler for at gøre det lettere for folk ikke at skulle bosætte sig i Kalundborg. Flytter virksomheder efter arbejdskraft eller omvendt? Er vi en inde i ond cirkel, hvor tiltag, der fremmer vækst i velstand og trivsel, drukner i penge til at dulme armod og døende samfund? Hvordan bliver Kalundborg attraktiv, så børnefamilier vil flytte dertil? Der er jo nogen, der skal betale for de gamle på et tidspunkt! Endnu er det ikke lykkedes mig at finde en officiel brandingstrategi for Kalundborg. Mon ikke det er alle penge værd at få lavet sådan en? Ej heller synes der at være en åbenlys tilflytterstrategi og langtidsplanlægning for Kalundborg. Er den nuværende skattepolitik, der sender (mange) penge til stillestående kommuner den rette? Kan pengene bruges bedre andre steder? Kalundborg kan meget vel bruges som case på landsplan. Anna von Lowzow er executive producer i Nordisk Film https://www.berlingske.dk/kommentar/kalundborg-forsoemmer-totalt-at-goere-sig-attraktiv-for-nye-tilflyttere